Når gambling tager overhånd.

Jeg læste denne bloggers indlæg, som forklarede hvor vigtigt det var at give sig hen, og lade sig falde i forelskelse. At 5 minutters forelskelse var mere værd end en uges sorg. Virkelig? Ja, forelskelse er dejligt, forelskelse er noget af det bedste der findes i verden, men er det det værd at se sig selv falde fra hinanden, for det? Er det virkelig det værd, at se dig selv blive ked af det, fordi den pige du var på date med, ikke smed dig en besked? En pige du har set højst to gange? Er det?

Jeg ser folk skrive indlæg om kærlighed, hvor de siger at forelskelse er den bedste følelse i verden, at det er en tilstand der er så lykkes-fuld, at den næsten er udefinerbar. Faktisk så enestående at man er villig til at lide i en hel uge, for bare et 5 minutters fix. Så er det her, jeg spørger: Virkelig? Er det virkelig det værd, at ofre en hel uge af sin tid, på noget så kort, som et lysglimt af en specifik følelse? For når jeg ser mig omkring, så ser jeg en flok slaver, som lever og ånder for det korte glimt, men får I noget tilbage? Sig mig, får I virkelig den unikke følelse, som er så uerstattelig? For jeg ser intet. Jeg ser en pige som ligger og græder varme tårer ned i en allerede våd pude. Jeg ser en fyr, som har sendt den 10’ene besked til en pige, som alligevel aldrig svarer. Og for hvad? 5 minutters rush? Fra noget som måske ikke en gang er gensidigt?

 
For jeg ser kun bagsiden af medaljen. Jeg ser en overspillet sang, som kun venter på at blive spillet igen. Jeg ser det samme mønster, om og om igen. Det er ikke til at holde ud. Det er ikke til at holde ud, at 5 minutters forelskelse kan vægte mere end en uges fritid. Det er ikke til at holde ud, at man kan være så væk fra sig selv, at man vælger at give sig selv hen til anden, som har givet så lidt retur. Måske endda intet i retur. Bare for at afsløre, om der kunne være noget. Om der var den minimale chance. For den chance, er åbenbart det hele værd, det er lykkesummen, det er den endelige sejr, som alle ønsker at smage. Sats dig selv for den spinkle mulighed. Vind, og du er højtflyvende, tab og se dig selv gå til grunde, for derefter at starte forfra igen.

Jeg er ikke en gambler, kan jeg se.