Gyden er sort og tåget. Hun går igennem byens tunge luft, omgivet af det alt omfavnende fugtige klim
Se næste indlæg >
Sorte Tulipaner og Hvidt træ
Jeg er en pige på 19 år, og har skrevet digte, siden jeg var 13. Der har været små pauser, der har været perioder hvor jeg har skrevet digte hver dag. Gode og mindre gode. Her er et af dem, og så kan i få lov, til at bedømme selv.
Lige nogle korte forord:
Mine hovedemner er som regel, problematikker i kærligheden, sagt ret banalt, men jeg er stadig under udvikling og forsøger mig hele tiden, på at finde inspiration, til nye skrivearter og emner. Jeg er i den melankolske ende, set ud fra stemningen i mine digte. Jeg dyrker det, og ser melankoli som en vigtig del af livet, for at kunne skelne mellem glæde og sorg. Jeg omfavner det og skriver det om, gemmer det og får noget ud af noget det, som man ellers vil væk fra.
Sorte Tulipaner og Hvidt træ
Jeg fandt dig for længe siden
Sølle 17 år somre var jeg
Uden megen gyldig viden
Sølle 2 år med dig
Jeg ved ikke hvem du er
Eller så ved jeg det lige præcist
Men kærlighed er svær
Og du blev forvist
til den hvide træ kiste
Du ligger pænt og stille
Hvis bare de alle vidste
den kærlighed vi delte
Omfavnende, forstående, rolig
Jeg var betaget af dine egenskaber
Omklamrende, pågående, passiv
Du var mættet af mine
Temperament, sandhed, glæde
Set ud af mine øjne
Agressiv, fuld af løgn, plage
Var hvad du sagde
Kærlig, energisk, opfyldende
Jeg prøvede mit bedste
Klistret, hysterisk, udtyndende
Som igen udfyldte din liste
Nu ligger du i din kiste
Lavet af eg, lavet af lak
Du var den jeg ikke ville miste
Så her er ingen tak
Pakker dig ned, med jakkesæt
Flot begravelse, med sorte tulipaner
Du er nu gemt væk under tæppet
Skønt folk nu ikke aner
At du en gang var den største del af mig
Alle spor af dig er nu slettet.
Skrevet d. 21 nov. 2013
Ingen kommentarer endnu