Fra teenager til voksen

Jeg sidder og opdatere min blog kl 5 om morgenen men whatever, det skal der også være plads til. Jeg er næsten lige kommet hjem fra en privat fest her på stevns, og det var en okay hyggelig fest, men jeg manglede nogen kendte ansigter, men der var mange af dem, og det var lige hvad jeg trængte til. Jeg tog en af mine gode venner med som hedder Adam. En som jeg gik på efterskole med. Det er rart stadig at have kontakt med nogen fra så langt tilbage af. Det er lidt som om at det bliver ret kompliceret at holde fast og kontakt med folk jo ældre man bliver… Og det der med kærester? Tja det har jeg egentlig givet op for lang tid siden, for føler lidt at det vil være et nederlag uanset hvordan man vender og drejer det, og så for hver ene gang ud af 100 så vinder du og får din præmie, men hvilken præmie er det? Er det en lille småkage med chokolade stykker i, eller den længe ventede skinnende medalje med rød snor og skrift, som du altid har drømt om? Hvad jeg har fundet frem til i det voksne og mere realistiske liv er at selvom du kæmper og giver alt hvad din sjæl begære, så kan du stadig ende med at få en lille småkage selvom du har i den olympiske forstand vundet mindst 5 priser. Hvad min erfaring har lært mig, er at kærlighed er den sværeste kamp at sejre. Misforstå mig ikke, efter alle disse kampe, så synes jeg stadig at det er en værdig kamp at kæmpe, for prisen er unik. Følelsen af at være ét med et menneske. Følelsen af at være så tæt og sammenbundet med en anden person, er så speciel og enestående. Du vil aldrig komme så tæt på en person som du vil med din kæreste, og dog ligger folk så lidt vægt på den sorg der kommer når man så pludselig ikke har det mere. Måske er det en påmindelse til mig selv om hvor meget det egentlig betyder, og for ikke at lukke for meget af. Måske lukker jeg af fordi det er for stor en smerte at bære. Måske har jeg bare fået nok, eller måske beskytter jeg mig selv, måske er det bare fordi jeg er lykkelig som jeg har det nu. Det er svært at gennemskue.

Jeg sidder og har en hard time i at skrive, fordi jeg faldt ret groft ind i en hæk… Jeg har en sten i min hånd, men jeg har ikke fået taget mig sammen til at tage den ud endnu, synes det er for ulækkert. Jeg har drukket en del (eller mere) men min hånd gør stadig ekstremt ondt, så jeg er meget spændt på hvordan den har det i morgen tidlig! Men hvad gør man ikke for at være lækker? (Jeg havde mine jeffrey campbell point shoe’s på) og jeg siger bare at de er pisse farlige at gå med! Når man først falder lidt, så falder man HELT! Det er enten eller. Fuck!

Som afslutning på mit indlæg, så vil jeg bare gerne sige hvor beæret jeg bliver, når jeg hører folk snakke om min blog og mit indlæg om asperger (mit liv som asperger. Du er dig, ikke din sygdom) og hvor meget de roser mig for at åbne op som jeg gør. Som jeg ser det, så ser jeg det mere som en hjælp til andre og en hjælp til mig selv, end som en grænse der bliver overtrådt. Jeg har aldrig haft problemer med at fortælle om mine svagheder, fordi jeg tror på det gode i mennesker. Jeg tror på at de interessere sig for hvad jeg siger, ellers ville de vel ikke sidde og have en samtale med mig? Det er kun få gange jeg har oplevet nogen bruge det imod mig, men det har mere været fordi de ikke har forstået hvad det gik ud på, og det bærer jeg over med og tilgiver, for ved at det er svært at sætte sig ind i, og man måske tit kan bruge det som ammunition for at vinde en diskussion eller er meget frustrerede. Det gør bare ondt når det er mennesker man holder af og stoler på som gør det. Det der gør ondt, det er at de ser det som en mulighed. At det er legimt at bruge, selvom man ikke selv har magten over det, fordi det er noget man har fået tildelt enten biologisk eller socialt.

Så ja, det er en af de ting jeg har lært som voksen. Der er meget forskel på at være teenager og voksen, og det finder jeg ud af i takt som tiden går, og som ikke er evige strømme af.  Jeg har lært at jeg skal passe på med hvem jeg fortæller hvad til. Det lyder som standard viden, men ud fra egne erfaringer, så betyder det meget mere at fordele sine ord med omhu, end hvad man lige har haft i tankerne. Men en anden ting jeg har lært- og som er en af de vigtigste ting i livet at kunne – er at kunne tilgive. Det gør at jeg kan komme videre og ikke mindst finde fred i mig selv.

God lørdag nat/søndag derude 🙂